lørdag den 9. maj 2015

4 år senere ...

Mig, 9/5-15

Tænk, at det allerede er 4 år siden, jeg skrev herinde :o
Jeg ville egentlig starte en ny blog, men jeg har jo allerede en - kom jeg i tanke om.


Jeg ville gerne vække den til live. Til dels for at få sat tanker på følelser engang i mellem, men også fordi, jeg får SÅ mange henvendelser omkring mit hår :)
Så jeg tænkte, at jeg kunne samle mine råd osv. her på siden. 


Jeg er dog lidt i vildrede med, om det bliver på engelsk eller dansk. Jeg er ikke sådan 100% god til engelske vendinger og grammatik, men på den anden side når alle indlæg så heller ikke ud til folk, hvis jeg kun skriver dem på dansk ... Dilemma! :D

Nå, men i hvert fald er der jo sket noget i mit liv de sidste fire år og da jeg kan se, bloggen her er blevet vist og har nogle "faste læsere", så kan jeg da lige opsummere. Jeg nyder mit liv som en for gammel deltager til De unge mødre og mit liv bliver nok ikke mere stereotypt.
Pink hår, alenemor til tre, ingen færdig uddannelse, tatoveringer, piercinger, bosiddende ved Albertslund og taler som en havnearbejder. 


Jeg blev alene med to de små nytårsaften 2011. Ikke noget nemt brud og alt var kaos og lort. Vi har dog i dag et super venskab og vi ses ofte omkring børnene.
Vi fik en lejlighed, jeg startede på læreruddannelsen og alt skulle lige falde på plads.
Nå ja, så fik jeg også lige en baby mere. Elliot, som nu fylder 2 år i næste uge. Ja ja, jeg var fuld, faren var der og skolen holdt fest - altså, det er sgu da den perfekte cocktail på en uplanlagt graviditet, er det ikke?!
For lige er toppe den hysterisk morsomme situation, kan jeg fortælle, far dengang var 21 år, boede hjemme i mor og fars kælder (der bor han stadig), kunne ikke tage ansvar for så meget som at tage rene sokker på (det kan han stadig ikke) og gider kun lige Elliot, når han har en tøs, han skal imponere (og det har han tit ...). Nej, I kan nok høre, jeg ikke er "farens" største fan.

Om det var nemt? Nej, hvis du kunne se mine rynkede bryn og opgivende suk lige nu, så nej, det var ikke nemt. Jeg tilbringer hellere resten af mit liv med Johanne Smidt Nielsen, end at være alene om to små og en baby igen ... og det siger altså ikke så lidt!

Elliot var ramt af kolik og det var ikke bare lidt piv-piv babygråd. Næææ nej, det var fullblown, højt, hjerteskærende gråd fra morgen til aften i 8 ... OTTE måneder! Pyh, hvordan jeg stadig er her i dag og bare stadig sådan nogenlunde ved mine fulde fem, det ved man sgu ikke, måske jeg bare ikke havde spist alt det kage, jeg skulle nå? :o

Anyways, tiden går jo videre og den krop jeg ellers var blevet så glad for, røg sig også lige en tur. Jeg er tilbage på den "faretruende" overvægt, som lægerne kalder den - gisp, det lyder som om, jeg dør i morgen, men jeg fejler altså ingenting. Jeg er faktisk alt for rask af min størrelse at være, så der bliver ikke GBY til mig, I've tried! 

Nu skriver vi 2015 og jeg ser endelig ud til, jeg gennemfører første år på min uddannelse. Det har ikke været en nem kamp og jeg har tre år endnu, men jeg skal bare! Jeg dumpede min ene eksamen ... ja, det var sgu noget lort, men de kræver åbenbart man både læser, husker hele lortet OG holder en pause med computerspil imens, hvem fan havde da også troet det, helt ærligt, manner!
Derudover var læreren bare en nar og flere og flere kommer frem af busken og indrømmer, læreren også var respektløs og lortefisse-agtig overfor dem.
Men hey, hun var da i det mindste ærlig. Til min eksamen sagde hun (endda to gange): "Ja, jeg ved godt, du hader mig, men jeg får penge for det". Nå ja, så var stilen ligesom lagt. Hun startede også bare med at hive en stol ud, klaskede på den og sagde: "Slå du dig bare ned" ... som den umådelig sjove pige jeg er, kunne jeg jo ikke dy mig med at svare: "Ja, bare du ikke gør det!", fordi hun virkede så pisseligeglad og møgsur, som om jeg havde sat mig ned og pisset i hendes (i forvejen dårlige) kantinekaffe.

Nu skal jeg op her om en måneds tid igen og lang historie kort, går vi tre op sammen. Nu skal vi saaaatme vise den møgskinke, skal vi - nå!

Ellers tror jeg faktisk ikke rigtig, der er sket sådan helt vildt store ting i mit liv. Jeg har min uddannelse, tre små drenge på knap 2, 4 og 6 år og jeg er selvfølgelig stadig 25 år ;)
Så har jeg en dejlig kæreste, som også lige skulle vise tænder ... eller nok nærmere pind-is til en anden kvinde for et halvt års tid siden. Det kommer vi os ligeså stille og roligt over, men jeg ville lyve, hvis jeg ikke synes, det er hårdt med den der mistede tillid. 

Drengene er rigtig glade for ham og Elliot ser ham nok i den grad som den far, han ikke rigtig har. 

Jeg stopper den lige her for i dag. Mest fordi jeg tror, folk er jævnt ligeglade og fordi, jeg ikke tror, ret mange læser det her alligevel. 

More to come, stay tuned! :D Især hvis I interesserer jer for hår, for det kommer til at præge bloggen :p

Her er billeder af min lille trekløver, mine tre stærke, vidunderlige drenge - trip, trap, træsko :)
Mikkas 6 år


Kasper 4 år

Elliot 2 år