onsdag den 27. juli 2011

"når jeg tænker på dig, så tænker jeg på kage"

Ja, sådan skrev min lillesøster Maja, i et brev hun havde skrevet til mig. Ved ikke om jeg skal føle mig som et fornærmet barn og pure nægte at jeg da nogensinde har spist en kage og de der kilo som følger er totalt indbildning, eller om jeg skal tage det som et kompliment, at jeg har lavet noget som hun syntes var rigtig fint og tænker på mig i den forbindelse.
Jeg tror jeg tager det sidste, om ikke andet, så giver det mig mere mod på at lave flere kager, just in case nogen ville synes om dem ;).

Vi havde min lillesøstre Maja på 12 år og Kia på 10 år på besøg i dag, samt min far og hans kone Mona. De kom lige med kringle, tror liiige de havde glemt vores livsstil - men godt smagte den, for frk. fed siger ikke nej til kage.. Ikke altid ihvertfald. *fløjte fløjte*
Hyggelig formiddag og hooold da op en kær samtale jeg havde med Maja. Hun har haft en kæreste.. i tre dage, hihi. Men det var altså noget prut, de slog op over sms.
Nu havde hun lagt drenge lidt på hylden, for som hendes mor sagde, så får man først rigtige kærester når man er 16 - så det venter hun meget tålmodigt på. Håber ikke hun bliver slemt skuffet, når hun d. 18. Maj 20...15 (ja, jeg er SPROGLIG student, grrr) står med åbne arme i døren og håber prince charming kommer kørende på knallert og samler hende op. Tror hun bliver overrasket, når han tager hjelmen af og der er godt med acne, fedtet hår, bøjle på tænderne og tonsvis af hormoner der kører på højtryk hos den unge mand.

Så for tiden nøjes hun med Justin Bieber, han er bare en hottie, hahaha...

Jeg tænker tilbage på da jeg var 16 og fik min første kæreste, Dan. En høj tynd dreng, meget ubeslutsom og egentlig passede vi slet ikke sammen, men vi holdte da et års tid, hvilket var helt vildt dengang. Ak ja, jeg synes jeg skriver som er jeg 80, men noooget ældre end 16 er jeg da trods alt! :)

Kage, det var det jeg kom fra. En stor fed flødeskumskage, det vil jeg gerne have, dobbelt op på kagecreme tak - MUMS! Eller, det var nok ikke helt det jeg skulle berette. Jeg skal nemlig lave dåbskage til en dejlig veninde, som fødte 3 timer efter Kasper var ploppet ud af mig for snart 6 måneder (..gud, det er jo et halvt år..) siden. Kender i ikke det, børnene vokser bare, min ældste er snart 3, mit yngste yngel er snart 6 måneder og mig.. Ja, jeg er sgu stadig teenagestiv når jeg forlader clubben og ikke et år ældre! Vralter hjem i alt for snævre sko, godt med Jack d. i blodet og forfærdet over, at fuglene pipper og ungerne egentlig er stået op derhjemme. Og alligevel, så elsker jeg det!
Jeg burde ikke, men det gør jeg.. Jeg ELSKER at gi' slip, være Rikke og ikke kun mor døgnets 24 timer. Det kan man jo så mene om hvad man vil, men jeg elsker at være ung - jeg er jo altså kun 24 og hvis jeg allerede burer mig inde nu, så bliver det sgu et langt liv.

Nå, den der kage der, jeg skal lave er med My. My, tænker mange, hvem snøvsen er det? Jo, det skal jeg såmænd fortælle dig. Det er en lille bitte pige, med stort temperament, som er fra en tegnfilmsserie "mumitroldene". Hvorfor lige My? Amen jeg ved jo alt - et sandt orakel - så det skal jeg også nok fortælle dig, det er jo fordi at pigen der skal døbes, hedder My. Så det af vejen, så er det på plads.
Jeg glæder mig til at lave den, bare kager generelt, jeg saaavner min hobby, som mange af jer jo ved, jeg må holde mig fra pga. meleksem. Øv med øv på toppen, det er bare noget værre.. ja, lort! Billedet er forresten af My, ja, selvfølgelig ikke selve pigen som skal døbes, men hende fra serien.

En helt almindelig blog, fra en helt almindelig onsdag. I aften står den på boksning, selvom jeg da ikke liiige synes energien er til det. Hold jer muntre derude :).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar