onsdag den 3. august 2011

The end of an era..

Ja, BUHU siger Rikke, for hendes YNDLINGS diskotek over alle diskoteker, lukker nemlig i næste måned. :(.
Det var stedet Sara og jeg kom, det var der vi "voksede op", det var der jeg slog min lænd, der hvor Sara fik et lille crush på en danser (og servicedreng), der hvor vi fik min lillesøster ind da hun var 14 (ja, hvordan jeg har tilladt det som 18årig må guderne vide!), det var der jeg mødte ham der lærte mig at spille World og Warcraft, vi har set kinesere i nattøj der, vi har mødt en lesbisk som stod og tog bukserne af, vi har set en meget fuld underlig mand, som legede kysseleg med stolperne og så det var der, Sara og jeg har drukket os i hegnet hver weekend i mange år, ja, faktisk inden Sara reelt måtte komme ind. Tror ikke helt der er det vi IKKE har set derinde. Vi var vist det man kalder fast INventar ;).

So sad, so sad.. De siger farvel efter 15 år på toppen som KBH's mest besøgte diskotek, diskotek IN! Et "kom som du er" sted, med masser forskellige mennesker, gode drinks og fed musik. Åhha, jeg kommer til at savne at vælte ud fra IN med røde øjne der misser i solen, fordi det allerede er morgen. Alkoholen der svømmer rundt i blodet, mens man fortvivlet trasker mod et tog der kan føre en hjem, hjem til hverdagen, hvor børn, bleskift og madlavning venter.
Det er sgu meget rart at slippe for engang imellem, lægge morhatten på hylden, tage teenagehatten på og te sig åndssvagt på dansegulvet som Raagguu og Knorr. (Dont ask..)

Im gonna miss you IN, nu er jeg blevet voksen og følsom, så jeg må hellere give slip, lade dig hvile i hukommelsen, tænke tilbage med kuldegysninger på alle de fede stunder og de mindre fede, på fuldskabsskænderier og et hav af svenskere, som Sara af en eller anden årsag er magnet for.

Sidste dag på IN, bliver d. 2. sep. Der skal vi sige farvel og byde et nyt sted velkommen.. Men hvis rygterne taler sandt og vi får (endnu!) et Nasa sted, så bliver det uden mig. Det var det der var fedt ved IN, der kom ALLE slags og typer mennesker, det var cool, man kunne være den man var. Og ja sgu, der kom tykke piger. Jeg klappede i mine egne fede hænder hver gang man så en der havde mere end 50kg. at bære rundt på, det er FANTASTISK når tykke piger giver den gaas :).

Jeg ser frem til at tage afsked, det er vel lidt bittersweet, but ain't that just life I wonder?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar